Tømmerup Frilufts­børnehave

Vi er en naturbørnehave, hvor vi har fokus på, at børnene både lærer at bruge og passe på naturen omkring os, samtidig med at det enkelte barn bliver set og lyttet til.

Vi har frisk luft på programmet hver dag, og med en skøn placering midt i naturen kan børnene få lov til at udvikle sig og drage på eventyr i trygge omgivelser.

Børnehaven er et trygt og rart sted at være, og vi har en hjemlig atmosfære – og så har vi en engagerede forældre.


Vær opmærksom på, at ventelisten til friluftsbørnehaven og ventelisten til skolen er to uafhængige ventelister. Man er altså ikke optaget på ventelisten til skolen, når man bliver skrevet op til friluftsbørnehaven.

Når et barn går i børnehaven, er barnet ikke automatisk sikret en plads på friskolen.

Link til indmeldelse

Vi er rigtig meget ude – på legepladsen (haven) eller på ture. I haven er der selvfølgelig bålplads, bakker til at lege på og grave i og bagerst i haven har vi vores eget stykke skov. Det er et perfekt sted at bygge huler og klatre i træer.

Naturempati udøves i stor stil, hvor vi taler om fødekæder, forrådnelsesprocesser og følger årstidernes gang.

Vi har også en stor sansehave hvor alle sanser bringes i spil. Vores natur-empati rækker længere end vores mange insekt- og bihoteller, vi har en minibiotop, og vi passer på både planter, træer og dyrene i vores nærmiljø.

Børnene lærer at begå sig i og med naturen. Naturen er vores grundlæggende element og børnene lærer at passe på naturen, hvad naturen kan bruges til og finde ro i og med naturen.

Vi har fokus på at børnene bliver robuste og selvhjulpne – og klar til at starte i skole.

Børnehaven er en del af Tømmerup Fri- og Efterskole og vi har selvfølgelig et samarbejde med friskolen og har stor fokus på overgangen mellem børnehave og skole. Bl.a. har vi en samskabende pædagog, der følger med skolebørnene i 0. klasse de første måneder af skoleåret.

Praktisk info om påklædning
Påklædning
Børnehavens vedtægter
Vedtægter, opd. juni 2023