SFO’en

Skolefritidsordningen er et tilbud for børnene i børnehaveklassen til 4. klasse.

Her kan børnene efter skoletid fordybe sig i leg og nyde godt af de fantastiske faciliteter og omgivelser SFO’en har.

SFO’en er omgivet af et dejligt, stort udeareal, som børnene føler sig trygge ved da de kender området fra frikvartererne i skolen. Her er der mulighed for både at klatre i træer, cykle og boltre sig på legepladsen.

De indendørs arealer indbyder til hygge med kreativ leg, spil, rolleleg og meget meget mere.

SFO’en deler lokaler med indskolingen, og vi har mulighed for at bruge skolens øvrige lokaler. Vi har en god og stor legeplads, boldbaner samt ”skov” og læhegn til huler.

Vi tilbyder skiftende aktiviteter både ude og inde, som det er frivilligt at deltage i, og vi går i hallen nogle gange om ugen i vinterhalvåret.

Ude

Børnene kan godt lide at lege indenfor, men vi tilstræber at alle børn er ude at lege hver dag, da vi ved at dette giver..

  • Sundere børn
  • Færre konflikter
  • Lavere støjniveau
  • Mere ”krop”
  • Gladere børn
  • Gladere voksne

Forældrekaffe

Det har betydning for børnenes trivsel, at forældrene har et godt forhold til os, til hinanden samt at de kender børnenes venner og der hvor de leger. Derfor inviterer vi til forældrekaffe en gang i kvartalet. Udover det er forældre altid velkomne til at sætte jer og tegne med deres børn, tage en omgang bordfodbold, gå med i stikboldkampen i hallen eller hvad børnene nu er i gang med.

Ansvar og respekt

Vi synes, det er vigtigt, at børnene lærer at tage ansvar både omkring sig selv og fælles ting. Derfor er det vigtigt, at børnene f.eks. tager kassen med alles mad ud og ind af køleskabet, rydder op efter sig selv, tørrer bord af, sætter stol på plads, selv pakker madkassen og andet i skoletasken, går ud med skraldeposen. At de efter leg/spil lærer at rydde op efter sig selv, men også at hjælpes ad med at gøre det.

I vores daglige arbejde prøver vi derfor at arbejde med bl.a. disse kompetencer:

  • Respekt for hinandens forskelligheder
  • At vi alle har et ansvar for hinanden
  • At tale ordentlig til hinanden
  • Selv at løse konflikter
  • At gå til en voksen hvis nogen driller
  • Respekt for hinandens ting
  • Respekt for skolens ting
  • Respekt for dyr og natur
  • Lyst til bevægelse
  • At bruge og udvikle deres fantasi og kreativitet
  • At udvikle mod, selvtillid og selvværd